UGENS BADGE:

BØJLEN UD AF KÆFTEN!

SÅ GODT SOM HJEMME ... IGEN

Af Wibroe, Duckert & Partners (Henrik Tvilling/Peter Boye)

Instruktion: Martin Werner/Produktion: Gitte Salomon/Foto: Franz Lustig/Klip: Peter Brandt/Lyd: Freezone/Flame: Jan Tvilling

Musik: Air

DET HVIDE HUS HAR BRUG FOR DIN STEMME

Vores hus er kåret til Årets Bolig i Valby og har derfor kvalificeret sig til at blive Årets Bolig i København. Det foregår ved en afstemning på nettet, hvilket betyder, at den boligejer med flest venner vinder. 

Hvis du er min ven, klikker du lige her og stemmer på bolig nr. 10 (Valbys kandidat) i konkurrencen hos Danbolig - senest 3. november. Din stemme kan være 25.000 kr. værd ... for mig. 

Tak for hjælpen. Verden har brug for flere folk som dig. 

GRANOLA ER TILBAGE

For et lille års tid siden lukkede Københavns hyggeligste café, Granola, midlertidigt for at flytte fra ostebaggården på Værnedamsvej til flere kvadratmeter på den anden side af gaden.

Vi var flere, der var skeptiske. For den lille hemmelige café i gården, der havde plads til 12-13 gæster (hvis man tog kontoret til hjælp), var fantastisk i sin blanding af håndsnedkereret købmandsbutik-inventar og 50'er-americano décor (i form af is-emaljeskilte og original milkshaker). Indretningen var über, kaffen var spitze, og juices og shakes var i en klasse for sig. Morgenmadstallerknen med ristet rugbrød og ost var en husspecialitet, som man gerne ventede på i halve timer, til der blev et bord ledigt. Og HAVREGRØDEN! med seks slags frugt var værd at slå ihjel for.

Ville alt det gode overleve i nye rammer?

Min skepsis blev gjort til skamme. Nu er Granola endelig genåbnet i nyrestaurerede lokaler, der om muligt er endnu federe indrettet end de gamle. Nu i 30'er-stil. Interiøret er überspitzenklasse (understreget af terazzogulvet med Granolas eget navnetræk i). Morgenmadskortet har overlevet - og er blevet suppleret med et virkelig appetitvækkende frokostkort (jeg fik dog lov at bestille havregrød kl. 15 en travl lørdag, respekt). Og udvalget af små kolonial-specialiteter som konfekture, te og kaffe (eget brand) mm til at tage med hjem hiver i tegnebogen.

Se så at komme derned med dig!

SÅ GODT SOM HJEMME

Af Wibroe, Duckert & Partners (Henrik Tvilling/Peter Boye)

Instruktion: Martin Werner/Produktion: Gitte Salomon/Foto: Lasse Frank/Klip: Peter Brandt/Lyd: Freezone/Flame: Jan Tvilling

Musik: Ryuichi Sakomoto (m.fl)

NY FORRUDE!

Jeg ved det. Den ser corny og lidt rød ud. Det er den ikke (jo, corny ... men ikke rød). Den er sådan nærmest lidt brun i det - med en kælen ornamentik.

FRIENDS, DON'T TAKE YOUR BEST FRIENDS TO STARBUCKS

Ovenstående er en bumper-sticker, der hænger på opslagstavlen på Risteriet i Studiestræde (KBH's tredjebedste kaffejoint). Og jeg er totalt med på det hold. Alligevel kan jeg ikke lade være med at købe kaffe der (på Starbucks, altså). 

Er jeg i lufthavnen for at hente eller bringe, går jeg instinktivt ind og køber en balje halvgod latte. Og går jeg på gaden i udlandet, drager Starbucks mig også, så jeg er nødt til at gå ind og hente en to-go. Det er dét, Starbucks kan. Få os til at komme ind og købe sløj kaffe. Men hvordan? Hvorfor? 

Jeg har ikke svaret. Til gengæld har jeg lige her et link til en herresjov beskrivelse af de 8 værste typer, man møder på Starbucks (US). Fantastisk observation! (Ophavsmanden vil nok se mig som en 3'er). 

Enjoy. 

TAK TAK, DURAN DURAN

Indrømmet. Det er ikke udpræget maskulint at være erklæret fan af "The Fab Five". Og når man tilmed fravælger en kvartfinale mellem Spanien og Italien for at se dem live for tredje gang, bliver det næppe mere fesent. Men jeg er ligeglad. For hverken Torres, Villa, Toni eller Buffon kan måle sig med Taylor, Taylor, Rhodes og LeBon.

Koncerten og tv-kampen varede lige længe - nemlig 120 minutter inklusive forlænget spilletid. Men i KB Hallen blev den ikke 0-0. Birmingham-drengene leverede (som altid) varen, og vi åd af deres hånd.

Jeg havde (snobbet som jeg er) håbet på, at de ville nedtone firser-repertoiret og i stedet promovere deres nyeste Timbaland/Timberlake-producerede plade Red Carpet Massacre. Mit skrækscenarium var nemlig en sing along-aften for fede, fyrreårige forstadsfruer, der holdt op med at høre Duran Duran efter Notorious.

Men alle fik, hvad de kom efter - både forstadsfuer og snobbede fans. Nemlig en velafstemt cocktail af helt nyt, helt gammelt og en masse (godt) ind imellem. Og apropos ind imellem. Halvvejs inde i koncerten blev sessionmusikerne sendt til pause, mens det resterende af originalbesætningen (Andy Taylor er ikke er med i comeback-versionen af DD) - stående forrest på scenen ved hvert deres keyboard (a la Kraftwerk) - leverede et sæt elektronisk arrangerede versioner af en håndfuld perler fra skatkammeret. Fabelagtigt!

Der var selvfølgelig en masse guld, de havde ladet blive hjemme. Men det var en fed pakke, de havde med. Jeg står der også næste gang.

I øvrigt nåede jeg hjem til straffesparksafgørelsen mellem Spanien og Italien.

Sætliste (som jeg husker den):

Første del:
The Valley, Red Carpet Massacre, Nite-Runner, Hungry Like the Wolf, Planet Earth, Falling Down, Come Undone, Skin Divers, The Reflex, Save a Prayer, A View to a Kill

Elektronisk sæt:
Last Chance on the Stairway, All She Wants, Warm Leatherette, I Don’t Want Your Love, Skin Trade, Tempted

Anden del:
Notorious, Girls on Film, Papa Was a Rolling Stone, Ordinary World, (Reach up for the) Sunrise, Wild Boys

Ekstranummer:
Rio

JEG ER IKKE DANSKER, OG SO FUCKING WHAT

Jeg hader racisme og dagbladet Politiken. Det første er sandt; det andet er løgn. Men jeg hader avisens billige leflen for de "rummelige" avislæsere, som den kommer til udtryk i deres Jeg er også dansker-kampagne.

Det er cool nok, at Politiken bruger ressourcer og deres position som meningsdannende medie til at påvirke debatten. Men fuck hvor er det forudsigeligt og letkøbt at iklæde danskere med forskellig etnisk oprindelse en t-shirt, der fortæller, at de også er danskere.

Det er Politiken, når den er værst.

En og anden vil sikkert forsvare letkøbtheden med argumenter som, at den anden lejr (DF) vel ikke har patent på fladpandede budskaber og slagfærdig retorik. Det er jeg helt enig i - men så gør det dog helhjertet - det er jo netop det, Pia Kjærsgaard vinder på. Hjerte.

Hav noget mere på hjerte end det billige pis!

Avisen kan da ikke seriøst mene, at det eneste saliggørende i dette land er at være dansk. En ordentlig frisindet avis vil da til enhver tid forsvare, at uanset hvem du er, hvad du tror på, og hvor du kommer fra, skal du respekteres. Man skal da ikke gøre sig fortjent til sine medmenneskers accept ved at have opnået dansk statsborgerskab.

Havde der stået "jeg er ikke dansker, og hvad så?" på Politikens t-shirts, havde de taget et standpunkt, som måske selv bladets egne læsere ville finde værd at diskutere over Emmerys boller søndag morgen.

Jeg bliver så træt.

UGENS BADGE:

NONFIRMATION UD AF SPROGET!

DRØMMEHOLDET

Wibroe, Duckert & Partners. Sølvvinderne i Kampen Om Klatten, Nørrebrohallen 2008:
Kenny B, Peter Boye, Kongen, Agger, Jæver, Håbet.

DEN DAG BAHNSEN SNAPPEDE

FØDSELSDAGSØNSKER

Totalt knivforbud og flere erogene zoner.