LIVRETTER SØGES! (ELLER BARE RETTER)

Personligt mener jeg, det er uappetitligt med mænd i køkkenet. Og det er ikke nogen formildende omstændighed, at de kan lave mad. Al den behåring hører ikke til, hvor der er råvarer, som senere skal i munden.

Ikke desto mindre er det lykkedes stærke kræfter i husstanden at overtale mig til at tage en ugentlig maddag. Det er et skråplan. Men nu er vi her, og der skal for helvede mad på bordet.

Problemet er blot, at jeg kun kan lave frikadeller, spejlæg, væltet lokum og mcdrive. Så hvis du har idéer til noget, du mener kan laves af ignorant som mig, så stik mig den opskrift. Frække, frække kok.

PS Så udførlige opskrifter som muligt. Jeg ved ikke, hvad "simre lidt" betyder. Jeg ved godt, hvad "koge i 5 minutter ved lavt blus" betyder. Okay?

Tak.

HVAD LAVER DU?

Hvorfor er det interessant for andre at vide, hvad jeg arbejder med?

Kan min borddame ikke danne sig et indtryk af mig uden at få at vide, at jeg er funktionær? Eller min frisør; ville hun stoppe med at snakke mig efter munden, hvis jeg malede vejstriber, importerede clockradioer eller opdrættede økologisk kvæg i stedet? Nej vel?

Hvorfor er det så, at bekendtskaber altid indledes med en stillingsbetegnelse?

For nylig var jeg til forældremøde i min søns nye klasse. Og som icebreaker havde eleverne fundet ud af, at de hver især ville introducere deres forældre for resten af forsamlingen. Det lød nogenlunde sådan her. "Jeg hedder Sofie. Det her er min mor, Bente. Hun arbejder med assert management i Jyske Bank. Og det her er min far. Han hedder Henrik og er human resource-ansvarlig i Novo Nordisk."

De er 24 elever i klassen... Fuck hvor schlaf'eren. Havde de regnet med, at forældremødet skulle udmønte sig i nye erfagrupper?

Men det er jo ikke ungernes skyld. De er bare kvajet opdraget.

Hver gang de ser folk interviewet på tv, er det altid med stillingsbetegnelse. Og det stikker jo helt af. Man stopper en mand på Vimmelskaftet og spørger, hvad han mener om rydningen af Ungdomshuset. Det gør man, fordi han er en tilfældigt forbipasserende samfundsborger med en formodet mening om, hvad der sker i kongeriget. Ikke fordi han er cykelsmed eller parkeringsvagt.

Skulle man endelig skrive noget med relevans til ovenstående emne, kunne det være hans bopælskommune. En sønderjyde, der vil have rømmet Ungeren, Christiania, Pumpehuset og Store Vega, kan man ligesom bedre vurdere vigtigheden af end en, der bare er salgsrepræsentant.

Jeg mener, vi kan fortælle hinanden mere interessante ting, end hvordan vi finansierer huslejen. Fra nu af vil jeg aldrig mere spørge en borddame, hvad hun laver. Jeg vil spørge, om hun er glad. Eller hvem hun stemmer på. Eller om hun spiser nok fisk. Eller om hun døjer med appelsinhud. Eller om hun har en god tandlæge. Eller om hun kan li Poul Krebs. Eller om hun er single. Eller kunne tænke sig at blive det. Eller?

Opfordringen er hermed givet videre.

UGENS BADGE:

PAUL SMITH UD AF ILLUM!

SIRIUS LIGHT (REKLAMEEKSPEDITIONEN)

Sidder faldskærmene?
Tjek. Vi er dem, der er smuttet.

Hør! Isen kælver.

Jeg kan ikke mærke mine ben, Tvilling. TVILLING!

Boye, der findes ikke dårligt vejr...

Hey, det er kun toppen af isbjerget.

Shawarma, anyone?

Hvad skal vi lave i dag? Sudoku, Stratego, selvmord?

Verdens største gintonic.

Hvad er klokken?
Hvad synes du selv?

HUMØRPILLE

Frk. Jensen; hvorfor har De en Tampax bag øret?

Gud. Hvor har jeg så gjort af min kuglepen?

TOP 5 SHAWARMA I KBH

Vurdering baseret på 1 stk. lomme m. 3 falaffelkugler on the side samt 1 Coke Light.

1. Shawarma Grill House, Frederiksberggade 36 (Strøget)
2. Aladdin Pizza & Shawarma, Vester Farimagsgade 4-6
3. Bibi's Diner, Rosengården 14
4. ...
5. ...

Der er ikke 5 anbefalelsesværdige shawarmajoints kongens kbh. For 3 år siden havde Falaffel House i Købmagergade ikke alene været selvskrevet; den havde også ligget nr. 1. Men succesen steg dem til hovedet. Eller også solgte de bare biksen. Faktum er i hvert fald, at den substans, der i dag klæber sig til den roterende halal-stripperstang, aldrig har været i nærheden af en drøvtygger. Shame on you.

Rygtet vil vide, at Kebabistan i Istedgade skulle kreere en ikke helt ueffen shawarma. Jeg har ikke været der selv. Men det kommer jeg; og så vender jeg frygteligt tilbage, hvis der er noget at skrive hjem om.

DØD OVER DURUM. PITA TO THE PEOPLE!

TENDENS: SPEED I DANSK FODBOLD

Første gang, jeg studsede over det, var da fodboldpensionist Martin Birn medkommenterede på tv. Han snakkede om en spiller, der havde god speed. Hvad?! Er der en amfetaminpusher på banen, eller hvad fabler han om?

Det gik op for mig, at han bare mente, at spilleren var herrehurtig. Hvorfor sagde han så ikke bare det? Eller, hvis han var bange for at gentage sig selv (det var nu ikke mit indtryk), supplerede med synonyme formuleringer fra det danske sprog. "Han har god fart" for eksempel. Eller den mere joviale "der er tempo på drengen".

Siden hørte jeg Poul Hansen sige det. "Holdet har enormt god speed". Og nu er det blevet optaget i fodboldvokabulariet på ligefod med "hands" (hånd på bolden, red.), der lyder lige så idiotisk.

Jeg synes ellers, at dansk fodboldlingo er fantastisk (godt eksemplificeret i Oddsets reklamefilm). Det bliver bare for dumt, hvis vi skal til at oversætte ord, for at folk, der beskæftiger sig med eller omkring sporten, kan føle sig vigtigere. Det er slemt nok, som det står til i erhvervslivet.

Lad nu speed være det herlige farmaceutikum, der sikrer, at vores ungdom kan være aktive i sports- og foreningslivet, selvom de har været i byen hele natten. Tak.

BOYEBLOG SØGER ART DIRECTOR

Min blog ser for sløj ud. Selvom der kun er så og så mange skabeloner at vælge imellem, må det kunne lade sig gøre at skabe et federe udtryk. Måske kan der tænkes lidt i typografier og typografifarver osv.

Er du design-nazisten, der får verdens vigtigste blog op at flyve? Sig noget!

TAXI TALK

Chauffør: "Jeg forstår ikke, hvad de betaler ham Beckham så mange millioner for. Han scorer jo ikke særlig mange mål.

Mig: "Men det er jo sådan set heller ikke rigtig hans opgave..."

Chauffør: "Nej, han er dygtig til lige at skyde den ind til de andre i feltet, så de kan sparke den i mål, du ved. Og det er derfor, de betaler ham så mange penge. Det kan jeg godt fortælle dig."

Mig: "Jeg tror, vi skal tage den til venstre næste gang."

BRAVO RACISSIMO

Hvad sker der for Bravo Tours? Deres markedsføring er så afstumpet og xenofobisk, at den får Mogens Camre til at minde om et menneske.

Hvad ligner det, at et rejsebureau (der trods alt må forventes at besidde bare et minimum af mellemfolkelig forståelse), turer frem med tv-reklamer, der disser konkurrenterne for ikke udelukkende at benytte dansktalende rejseguider?

"Rejser på dansk" lyder selskabets slogan. Tænk sig at sigte så lavt. Og så er jeg fucking ligeglad, om der er et eller andet indavlet fjols i en jysk fokusgruppe, der har ytret, at han ikke rejser med Startours eller Ving, fordi deres rejseledere fra Sverige og Norge ikke er undertekstede.

Problemet er, at lortet garanteret virker. Den rødternede hyggeracisme har aldrig haft bedre kår. Selvfølgelig kan den danske selvtilstrækkelighed også sælge rejser. Men et rejsebureau har om nogen en moralsk forpligtelse til fremme interkulturel tolerance og alt det andet dyre. Og selvom det "kun" er svenskere, Bravo Tours gør sig morsomme på bekostning af (indtil videre), er det bare ikke godkendt.

"Bravo" er italiensk. "Tours" er engelsk. Det forstår jeres kunder godt. Mon så ikke, de også forstår lidt skandinavisk?

Skam jer.

Se skræmmekampagnen her.

ANNONCE

art director: rikke p

TOP 5 KAFFE I KBH

Vurdering baseret på café latte med dobbelt espresso og letmælk.

1. Estate Coffee, Gl. Kongevej 1
2. Kaffeplantagen, Skt. Hans Torv 3
3. Risteriet, Studiestræde 36
4. Riccos, Istedgade 119
5. Granola, Værnedamsvej 4

?

Jeg vil godt have lov til at udstede en fatwa over min lokale brugsuddeler for denne lemfældige omgang med mit modersmål. Hvad prøver du at sælge mig, spasser?

OPINIONSUNDERSØGELSE:

Jeg spurgte mig selv, hvad jeg synes om mennesker, der siger "udfordringer", når de mener "problemer".

100 % af de adspurgte responderede, at den type mennesker burde tvinges til at dele karbad med en tændt føntørrer.

Konklusion: PROBLEMER ER PROBLEMER! FAT DET!

ENDNU EN TRUSSEL MOD FOLKEPENSIONEN

Nutidens unge er ikke alene forkælede; de er også utaknemmelige. Det er måden, hvorpå de plejer kønslig omgang, et udtalt eksempel på. Her tænker jeg især på den omsiggribende tendens til at frekventere afkroge af kroppen, vi ikke lærte om i 70'ernes (ellers forholdsvis frisindede) seksualorientering. Det er et skråplan, som der bør sættes ind over for fra politisk hold. FN har tal, der viser, at vi om mindre end en generation vil stå over for så stor mangel på arbejdskraft, at vi knap vil kunne importere os ud af det. På den baggrund er det vel ikke urimeligt at foreslå en harmonisering af kønslivet, der fremmer forplantningspotentialet. Det nytter ikke, at vores folkepension klattes væk på modeluner. Der er behov for en stramning ... eller måske snarere det modsatte.

Heldigvis er der også unge, raske mennesker, der tager deres samfundsansvar alvorligt:

HVAD FANDEN HAR SEMIKOLON GJORT DIG?

Først var det det store begyndelsesbogstav i navneord; siden aa'et. Nu frygter jeg, at turen er ved at være kommet til semikolon. Det er på vej i glemmebogen. Frosset ude; stemt hjem. Indrøm det, ignorant! Du undgår det også og bidrager derved til den apartheidlignende tilstand, der er ved at tegne sig i dansk tegnsætning. HVORFOR?! Er du bange for tegnet, der om noget tillader dig at sætte dig mellem to stole? Eller værre: Er du røget på tankestregsholdet (dansk grammatiks Ny Alliance)? Her på bloggen værner vi om værdierne; og indtil en eller anden kynisk satan får gennemført en udrensning, der helt fjerner semikolonnet fra tastaturet, vil det blive brugt flittigt her i spalterne. Nej; mere end flittigt... Derfor er semikolon blevet Boyeblogs kokkehue, når noget anmeldes (kig efter det under "label" i bunden af posterne på bloggen). Jeg har ikke lagt mig fast på, hvor mange semikolonner, jeg maks vil uddele på én gang. Men før i dag har fem været det højeste.

(Jo, jeg er udmærket klar over, at ungdommen og andre fjolser anvender semikolon som øje-der-blinker-signatur. Men hvis det er den skæbne, mit yndlingstegn skal lide, vil jeg trods alt hellere bede nogen om at slukke for respiratoren).

Og så til anmeldelsen af semikolon:

GRATIS GRINER I MALMØ

Bliv glad i låget. Kryds sundet, og se David Shrigley-udstillingen "Everything Must Have a Name" på Malmö Konsthall. Den varer til 4. november. Entréen er fri, og udstillingen er fabelagtig. Alt, hvad du har set af Shrigley, er der. Og meget mere. Tegninger, grafik, malerier (eller hvad man skal kalde dem), fotos, t-shirts, skulpturer, film, lyd. Heriblandt værker lavet specielt til udstillingen. Husk at lægge mærke til de andre besøgende. Alle går rundt med hyggesmilet på læben (det gør man jo ikke engang på Museum Erotica). Malmø styrer! Eneste sure smiley er museumsbutikkens udvalg af Shrigley. Man får jo lyst til at købe sig på bistandshjælp i grafiske arbejder, men der er desværre ikke meget andet at komme efter end en håndfuld bøger, postkort og det løse. Jeg købte dog hans salt- og peberbøssesæt.

www.konsthall.malmo.se

PRIVATISÉR ALT!

4 timer. Jeps. Fire fucking timer fik jeg lov at sidde og vente på skadestuen med min Ida, der havde jokket i et smadret glas på bare fødder. Bevares. Det var ikke fordi, hun var i overhængende fare eller noget. Og jeg er da helt cool med, at hvis der kommer et hustruvoldsoffer, som skal have pillet en knytnæve ud af munden, må man pænt vente så længe. Men det retfærdiggør edderperkemig ikke en ventetid på en sjettedel døgn - uanset hvad man fejler.

Hvem fanden har besluttet, at man skal ydmyges på den måde, når det eneste, man i virkeligheden har brug for, er handlekraft? På engelsk hedder det emergency room. Altså en en nødstue. Og man lader sgu da ikke folk, der er i nød (eller tror de er det), sidde og vente halve nætter. Eller det, der er værre (en anden patient havde ventet 7 timer).

Der går ikke længe, før man bliver ond. Først på sygehuset, som ud over ventetiden byder folk at sidde på fastnaglede træstole - klinisk rensede for komfort. Fesne farver på vægge og gardiner. Slap lekture. Et tv spændt fast under loftet, nøjagtig højt nok til at man ikke kan skrue op for lyden og høre, om Schmeichel har købt Brøndby eller hvad. Sløje lokummer med gå-væk-narkoman-lys i loftet. Og kaffe- og sodavandsmaskiner til fri afbenyttelse for dem, der huskede at forsyne sig med kontanter, inden de ræsede hjemmefra med blødende lemmer eller børn. Det gjorde jeg ikke.

Så er det medpatienterne, man ser sig sur på . Hvad sidder de her for med deres små latterlige skader? Hvis ham den fede, der sidder og stønner, mens han holder sig på dunken, kommer ind før os, går jeg amok. Tager gidsler. Med brugte kanyler. Han kunne jo se den mavepine komme på lang afstand med de svinske madvaner. Svumpukkel! Tænker jeg. Og mener det lidt.

Og hvad sker der for skattefar? Hvad fanden er det i grunden, han fiser rundt og laver med 63 procent af min løn, mens jeg sidder her med min datter, der ikke engang kan falde i søvn på det her følelseskolde østblokhospital, fordi hun fryser. Han kan eddermamer være glad for, at jeg fik den tandregulering - ellers havde jeg smadret ham. Eller flyttet til Monaco. Hvor mange kunder ville vi andre lige have, hvis vi behandlede dem på denneher måde? Men det gør vi ikke, for så ville vi gå på røven. Og denneher fucking skadestue fortjener også at gå på røven. For så kan den lære det! Men den kan jo ikke gå på røven. For den bliver underholdt af min skat. Og ham den fede stønners.

Nu går jeg hjem og googler det politiske parti, der går hårdest ind for privatisering af sygehusene. Nej, af alle offentlig instanser. Nej af ALT! Og så stemmer jeg på dem, uanset hvad de i øvrigt går ind for. Af skadestue bliver man klog.