mandag, september 10, 2007

GRATIS GRINER I MALMØ


Bliv glad i låget. Kryds sundet, og se David Shrigley-udstillingen "Everything Must Have a Name" på Malmö Konsthall. Den varer til 4. november. Entréen er fri, og udstillingen er fabelagtig. Alt, hvad du har set af Shrigley, er der. Og meget mere. Tegninger, grafik, malerier (eller hvad man skal kalde dem), fotos, t-shirts, skulpturer, film, lyd. Heriblandt værker lavet specielt til udstillingen. Husk at lægge mærke til de andre besøgende. Alle går rundt med hyggesmilet på læben (det gør man jo ikke engang på Museum Erotica). Malmø styrer! Eneste sure smiley er museumsbutikkens udvalg af Shrigley. Man får jo lyst til at købe sig på bistandshjælp i grafiske arbejder, men der er desværre ikke meget andet at komme efter end en håndfuld bøger, postkort og det løse. Jeg købte dog hans salt- og peberbøssesæt.

www.konsthall.malmo.se

Ingen kommentarer: