fredag, september 28, 2007

LIVRETTER SØGES! (ELLER BARE RETTER)

Personligt mener jeg, det er uappetitligt med mænd i køkkenet. Og det er ikke nogen formildende omstændighed, at de kan lave mad. Al den behåring hører ikke til, hvor der er råvarer, som senere skal i munden.

Ikke desto mindre er det lykkedes stærke kræfter i husstanden at overtale mig til at tage en ugentlig maddag. Det er et skråplan. Men nu er vi her, og der skal for helvede mad på bordet.

Problemet er blot, at jeg kun kan lave frikadeller, spejlæg, væltet lokum og mcdrive. Så hvis du har idéer til noget, du mener kan laves af ignorant som mig, så stik mig den opskrift. Frække, frække kok.

PS Så udførlige opskrifter som muligt. Jeg ved ikke, hvad "simre lidt" betyder. Jeg ved godt, hvad "koge i 5 minutter ved lavt blus" betyder. Okay?

Tak.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jamen, Boye! Du skal da have et kig på www.stram.dk! Her kreerer Jonas, aka Den Stramme Kok, de fineste retter. Lette at lave og alle råvarer er let tilgængelige! Kræs for den travle reklamekreatør.

BoyeZone sagde ...

3 mihelinstjerner til rasdollars for henvisning. Jeg smider det straks ud i min links-menu. En anbefalelsesværdig oplevelse.