Først var det det store begyndelsesbogstav i navneord; siden aa'et. Nu frygter jeg, at turen er ved at være kommet til semikolon. Det er på vej i glemmebogen. Frosset ude; stemt hjem. Indrøm det, ignorant! Du undgår det også og bidrager derved til den apartheidlignende tilstand, der er ved at tegne sig i dansk tegnsætning. HVORFOR?! Er du bange for tegnet, der om noget tillader dig at sætte dig mellem to stole? Eller værre: Er du røget på tankestregsholdet (dansk grammatiks Ny Alliance)? Her på bloggen værner vi om værdierne; og indtil en eller anden kynisk satan får gennemført en udrensning, der helt fjerner semikolonnet fra tastaturet, vil det blive brugt flittigt her i spalterne. Nej; mere end flittigt... Derfor er semikolon blevet Boyeblogs kokkehue, når noget anmeldes (kig efter det under "label" i bunden af posterne på bloggen). Jeg har ikke lagt mig fast på, hvor mange semikolonner, jeg maks vil uddele på én gang. Men før i dag har fem været det højeste.
(Jo, jeg er udmærket klar over, at ungdommen og andre fjolser anvender semikolon som øje-der-blinker-signatur. Men hvis det er den skæbne, mit yndlingstegn skal lide, vil jeg trods alt hellere bede nogen om at slukke for respiratoren).
Og så til anmeldelsen af semikolon:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Fint nok, at du slår et slag for ;. Men hvor er det så bare slapt at du i dine ni efterfølgende indlæg, kun får brugt ét eneste skaldet semikolon. Det siger vist alt om tegnets anvendelighed. Live it or leave it.
Glæd du dig blot over at tegnet, trods alt, har fået sig en ny plads i den digitale tid vi lever i ;-)
Jeg tror, I skal læse min blog igennem igen. Der er masser af ;.
Send en kommentar